Samtykket
Vanessa Springoras Samtykket, der udkom i januar 2020 i Frankrig, sendte chokbølger gennem Paris' litterære miljø.
I bogen fortæller den 47-årige forlægger, Vanessa Springora, hvordan hun som 13-årig skolepige, i 1980’erne, møder den 50-årige forfatter, Gabriel Matzneff, til et middagsselskab, som hendes mor har taget hende med til. Mødet med ham bliver begyndelsen til en historie, der sætter så voldsomme og ødelæggende spor, at hun først nu 30 år senere kan fortælle den.
Matzneff var på det tidspunkt en feteret forfatter i det parisiske litteraturmiljø, kendt især for sine publierede dagbøger, der beskriver hans talrige forhold til purunge piger, mange under den seksuelle lavalder, samt hans rejser til Filippinerne, hvor han køber sig til sex med drenge på 8-9 år. Hans pædofili var således offentligt kendt, men eftersom han blev anset for en ”stor forfatter”, hvis seksuelle excesser måtte forstås i sammenhæng med en libertinsk tradition for grænseoverskridelse, var der ingen i samtiden, der løftede et øjenbryn.
Den 13-årige Vanessa er duperet over den berømte forfatters interesse for hende under nævnte middag. Han bestormer hende med kærlighedserklæringer, og Vanessa forelsker sig med det samme. Hendes mor giver sin tilladelse til forholdet.
I et behersket og usentimentalt sprog fortæller Springora, på mange års afstand og vistnok lige så mange års psykoanalyse, historien om en usikker, lidt forsømt pige, der forveksler en rutineret og kold forfører med en beskyttende elsker, forveksler overgreb med kærlighed, forveksler Matzneffs instrumentelle udnyttelse af forholdet i sine dagbøger med en oprigtig interesse for sin person.
Det er oprivende læsning, men det er ikke nogen offerhistorie. Snarere er det afsløringen af en kultur, der dyrker forførelsen uden at have blik for dens mere destruktive sider, og som idealiserer den store mandlige kunstner.
Vanessa Springoras Samtykket, der udkom i januar 2020 i Frankrig, sendte chokbølger gennem Paris' litterære miljø.
I bogen fortæller den 47-årige forlægger, Vanessa Springora, hvordan hun som 13-årig skolepige, i 1980’erne, møder den 50-årige forfatter, Gabriel Matzneff, til et middagsselskab, som hendes mor har taget hende med til. Mødet med ham bliver begyndelsen til en historie, der sætter så voldsomme og ødelæggende spor, at hun først nu 30 år senere kan fortælle den.
Matzneff var på det tidspunkt en feteret forfatter i det parisiske litteraturmiljø, kendt især for sine publierede dagbøger, der beskriver hans talrige forhold til purunge piger, mange under den seksuelle lavalder, samt hans rejser til Filippinerne, hvor han køber sig til sex med drenge på 8-9 år. Hans pædofili var således offentligt kendt, men eftersom han blev anset for en ”stor forfatter”, hvis seksuelle excesser måtte forstås i sammenhæng med en libertinsk tradition for grænseoverskridelse, var der ingen i samtiden, der løftede et øjenbryn.
Den 13-årige Vanessa er duperet over den berømte forfatters interesse for hende under nævnte middag. Han bestormer hende med kærlighedserklæringer, og Vanessa forelsker sig med det samme. Hendes mor giver sin tilladelse til forholdet.
I et behersket og usentimentalt sprog fortæller Springora, på mange års afstand og vistnok lige så mange års psykoanalyse, historien om en usikker, lidt forsømt pige, der forveksler en rutineret og kold forfører med en beskyttende elsker, forveksler overgreb med kærlighed, forveksler Matzneffs instrumentelle udnyttelse af forholdet i sine dagbøger med en oprigtig interesse for sin person.
Det er oprivende læsning, men det er ikke nogen offerhistorie. Snarere er det afsløringen af en kultur, der dyrker forførelsen uden at have blik for dens mere destruktive sider, og som idealiserer den store mandlige kunstner.
Vanessa Springoras Samtykket, der udkom i januar 2020 i Frankrig, sendte chokbølger gennem Paris' litterære miljø.
I bogen fortæller den 47-årige forlægger, Vanessa Springora, hvordan hun som 13-årig skolepige, i 1980’erne, møder den 50-årige forfatter, Gabriel Matzneff, til et middagsselskab, som hendes mor har taget hende med til. Mødet med ham bliver begyndelsen til en historie, der sætter så voldsomme og ødelæggende spor, at hun først nu 30 år senere kan fortælle den.
Matzneff var på det tidspunkt en feteret forfatter i det parisiske litteraturmiljø, kendt især for sine publierede dagbøger, der beskriver hans talrige forhold til purunge piger, mange under den seksuelle lavalder, samt hans rejser til Filippinerne, hvor han køber sig til sex med drenge på 8-9 år. Hans pædofili var således offentligt kendt, men eftersom han blev anset for en ”stor forfatter”, hvis seksuelle excesser måtte forstås i sammenhæng med en libertinsk tradition for grænseoverskridelse, var der ingen i samtiden, der løftede et øjenbryn.
Den 13-årige Vanessa er duperet over den berømte forfatters interesse for hende under nævnte middag. Han bestormer hende med kærlighedserklæringer, og Vanessa forelsker sig med det samme. Hendes mor giver sin tilladelse til forholdet.
I et behersket og usentimentalt sprog fortæller Springora, på mange års afstand og vistnok lige så mange års psykoanalyse, historien om en usikker, lidt forsømt pige, der forveksler en rutineret og kold forfører med en beskyttende elsker, forveksler overgreb med kærlighed, forveksler Matzneffs instrumentelle udnyttelse af forholdet i sine dagbøger med en oprigtig interesse for sin person.
Det er oprivende læsning, men det er ikke nogen offerhistorie. Snarere er det afsløringen af en kultur, der dyrker forførelsen uden at have blik for dens mere destruktive sider, og som idealiserer den store mandlige kunstner.
