Kartoffeløje
Kartoffeløje er talende, fortællende, tænkende, erindrende digte om en farmor med tiltagende Alzheimers, om hendes gang i haven og arbejdet med dens planter, om årstidernes skiften, om erindring og familiehistorie. I midten af det hele er kartoflen en slags roterende prisme, som hele tiden lader bogens elementer gå i forbindelse med hinanden på nye måder:
Det viser sig, at det jeg, der erindrer og fantaserer om sin farmor, også selv er syg – og i familiens selvfortælling findes der en forbindelse mellem hendes sygdom og de mange kartofler, som moren spiste, da hun var gravid. Og derfra en ekskurs gennem historien om, hvordan kartoflen kom til Europa, hvordan den brødfødte og dræbte – og en association til gammel overtro om kartoflen...
Kartoffeløje er både en enkel og kompleks bog, dens digte er direkte og samtidig subtile. De handler blandt andet om, hvad det vil sige at arve og give videre, både gennem slægtsbånd og mere overordnet på tværs af tid og sted. Tilsammen danner de en fortælling om at huske og mindes, og om hvordan minder og historier knytter kroppe og landskaber. En fortælling om, hvad der skal og kan huskes, men også, hvad der gerne må blive glemt.
Andrea Fjordside Pontoppidan (født 1990) er litterat, redaktør, kurator og anmelder. Kartoffeløje er hendes debut som forfatter.
Kartoffeløje er talende, fortællende, tænkende, erindrende digte om en farmor med tiltagende Alzheimers, om hendes gang i haven og arbejdet med dens planter, om årstidernes skiften, om erindring og familiehistorie. I midten af det hele er kartoflen en slags roterende prisme, som hele tiden lader bogens elementer gå i forbindelse med hinanden på nye måder:
Det viser sig, at det jeg, der erindrer og fantaserer om sin farmor, også selv er syg – og i familiens selvfortælling findes der en forbindelse mellem hendes sygdom og de mange kartofler, som moren spiste, da hun var gravid. Og derfra en ekskurs gennem historien om, hvordan kartoflen kom til Europa, hvordan den brødfødte og dræbte – og en association til gammel overtro om kartoflen...
Kartoffeløje er både en enkel og kompleks bog, dens digte er direkte og samtidig subtile. De handler blandt andet om, hvad det vil sige at arve og give videre, både gennem slægtsbånd og mere overordnet på tværs af tid og sted. Tilsammen danner de en fortælling om at huske og mindes, og om hvordan minder og historier knytter kroppe og landskaber. En fortælling om, hvad der skal og kan huskes, men også, hvad der gerne må blive glemt.
Andrea Fjordside Pontoppidan (født 1990) er litterat, redaktør, kurator og anmelder. Kartoffeløje er hendes debut som forfatter.
Kartoffeløje er talende, fortællende, tænkende, erindrende digte om en farmor med tiltagende Alzheimers, om hendes gang i haven og arbejdet med dens planter, om årstidernes skiften, om erindring og familiehistorie. I midten af det hele er kartoflen en slags roterende prisme, som hele tiden lader bogens elementer gå i forbindelse med hinanden på nye måder:
Det viser sig, at det jeg, der erindrer og fantaserer om sin farmor, også selv er syg – og i familiens selvfortælling findes der en forbindelse mellem hendes sygdom og de mange kartofler, som moren spiste, da hun var gravid. Og derfra en ekskurs gennem historien om, hvordan kartoflen kom til Europa, hvordan den brødfødte og dræbte – og en association til gammel overtro om kartoflen...
Kartoffeløje er både en enkel og kompleks bog, dens digte er direkte og samtidig subtile. De handler blandt andet om, hvad det vil sige at arve og give videre, både gennem slægtsbånd og mere overordnet på tværs af tid og sted. Tilsammen danner de en fortælling om at huske og mindes, og om hvordan minder og historier knytter kroppe og landskaber. En fortælling om, hvad der skal og kan huskes, men også, hvad der gerne må blive glemt.
Andrea Fjordside Pontoppidan (født 1990) er litterat, redaktør, kurator og anmelder. Kartoffeløje er hendes debut som forfatter.
