Hvis vi havde tvunget dig til at være social
Katrine Marie Guldager er tilbage som lyriker med en samling digte, som handler om at blive til i en anden verden. Flere tider og steder lægger sig ind over hinanden. En nutid med børn, kat og hortensiabed flyder sammen med erindringer om en barndom i Østafrika: Haile Selassies løver, at spise nzima med fingrene, tiden tilbragt alene under bananpalmen, at krydse en flod i en anden tid. Og indimellem bryder en stemme ind, jegets mor, som ofte erindrer tingene noget anderledes.
Hvis vi havde tvunget dig til at være social er digte skrevet med varme, humor og sårbarhed om forældre og børn, om at slå rødder, blive rykket op med rode og forsøge at slå nye rødder – og om altid at stå lidt uden for det sociale.
Katrine Marie Guldager er tilbage som lyriker med en samling digte, som handler om at blive til i en anden verden. Flere tider og steder lægger sig ind over hinanden. En nutid med børn, kat og hortensiabed flyder sammen med erindringer om en barndom i Østafrika: Haile Selassies løver, at spise nzima med fingrene, tiden tilbragt alene under bananpalmen, at krydse en flod i en anden tid. Og indimellem bryder en stemme ind, jegets mor, som ofte erindrer tingene noget anderledes.
Hvis vi havde tvunget dig til at være social er digte skrevet med varme, humor og sårbarhed om forældre og børn, om at slå rødder, blive rykket op med rode og forsøge at slå nye rødder – og om altid at stå lidt uden for det sociale.
Katrine Marie Guldager er tilbage som lyriker med en samling digte, som handler om at blive til i en anden verden. Flere tider og steder lægger sig ind over hinanden. En nutid med børn, kat og hortensiabed flyder sammen med erindringer om en barndom i Østafrika: Haile Selassies løver, at spise nzima med fingrene, tiden tilbragt alene under bananpalmen, at krydse en flod i en anden tid. Og indimellem bryder en stemme ind, jegets mor, som ofte erindrer tingene noget anderledes.
Hvis vi havde tvunget dig til at være social er digte skrevet med varme, humor og sårbarhed om forældre og børn, om at slå rødder, blive rykket op med rode og forsøge at slå nye rødder – og om altid at stå lidt uden for det sociale.
