Havtorntid - Dagbogsblade fra Hiddensee
Med forord af Christian Lundager og Andreas Harbsmeier
Havtorntid er dagbogsoptegnelser fra tre måneder på Østersø-øen Hiddensee i sommeren og efteråret 1971. I al sin nøgternhed åbenbarer øen sig både som landskab, som myte og som længsel. Dagbogsskribenten Hanns Cibulka vækker med sine på én gang poetiske og jordbundne beskrivelser Hiddensee til live for læseren i en række optegnelser, der mere end tredive år senere stadig tryllebinder og sætter sig i sindet.
Beskrivelserne af planter og geologi, hav og muld, fugle og fisk gør øen til et organisk billede på skønhed, skrøbelighed og livets forgængelighed – og til en påmindelse om, at mennesket ikke er herre over naturen, men lever tæt forbundet med den.
Med forord af Christian Lundager og Andreas Harbsmeier
Havtorntid er dagbogsoptegnelser fra tre måneder på Østersø-øen Hiddensee i sommeren og efteråret 1971. I al sin nøgternhed åbenbarer øen sig både som landskab, som myte og som længsel. Dagbogsskribenten Hanns Cibulka vækker med sine på én gang poetiske og jordbundne beskrivelser Hiddensee til live for læseren i en række optegnelser, der mere end tredive år senere stadig tryllebinder og sætter sig i sindet.
Beskrivelserne af planter og geologi, hav og muld, fugle og fisk gør øen til et organisk billede på skønhed, skrøbelighed og livets forgængelighed – og til en påmindelse om, at mennesket ikke er herre over naturen, men lever tæt forbundet med den.
Med forord af Christian Lundager og Andreas Harbsmeier
Havtorntid er dagbogsoptegnelser fra tre måneder på Østersø-øen Hiddensee i sommeren og efteråret 1971. I al sin nøgternhed åbenbarer øen sig både som landskab, som myte og som længsel. Dagbogsskribenten Hanns Cibulka vækker med sine på én gang poetiske og jordbundne beskrivelser Hiddensee til live for læseren i en række optegnelser, der mere end tredive år senere stadig tryllebinder og sætter sig i sindet.
Beskrivelserne af planter og geologi, hav og muld, fugle og fisk gør øen til et organisk billede på skønhed, skrøbelighed og livets forgængelighed – og til en påmindelse om, at mennesket ikke er herre over naturen, men lever tæt forbundet med den.
